onsdag den 28. november 2012

Hvordan kommer jeg i gang igen ?

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at komme ud og gå en tur. Hvor er det dumt at jeg sådan skal overtale  migselv og hive mig op ved nakkehårene, før jeg kommer ud for tiden. Jeg har masser af dårlige undskyldninger.



Men i dag kom jeg så endelig afsted på en lille gåtur. 3 km i mine 5fingers. Det var uhyggelig koldt for tæerne, men resten af kroppen nød det. Jeg faldt af Jonas til undervisning (dårlig balance fra rytteren, og sød Pony). Der skete ikke det helt store. En lille hudafskrabning i panden, ømme ribben og en meget øm højre overarm. Så udelukkende slag, og blå mærker. Ingenting brækket eller forstuvet. Og selvom det ikke lød særlig interessant for den ømme krop med en gåtur, så hjalp det faktisk. Så jeg er lidt mere frisk ligenu, og kan slet ikke vente til næste uge, hvor jeg starter løberiet op igen.

Jeg har spekuleret meget over hvad og hvordan jeg skal starte ud, for at undgå at skade migselv endnu en gang. Men er ikke kommet frem til nogen endelig plan.
Hvis nogen af jer derude har gode råd eller ideer til hvordan jeg starter op med løber igen efter 4 ugers pause pga et løberknæ, så skriv endelig.

Jeg løb 3 km 3 gange i ugen det sidste stykke tid inden jeg holdt pause. Og jeg vil rigtig gerne i gang med en bedre løbeteknik ala forfod/ poserunning.  Gode råd modtages meget gerne :D



Det er rigtig uldent diset vejr i dag. Rigtig sådan noget der går i næsen på mig, og får mig til at fryse som en lille alene hundehvalp. Tror jeg vil have mig noget varmere hygge-tøj på. Skal ha kaffe hos Mor og Far i eftermiddag. Det bliver rigtig hyggeligt. Skal lige om og se hvor langt de kommer med det ny hus.

søndag den 25. november 2012

Zzzzzz træt

Jeg er simpelthen så træt. Det har været en rigtig dejlig weekend, med skønne heste og dejlige venner. Ooog måske lidt for meget alkohol. Jeg plejer aldrig at drikke, så der skal ikke meget til før der er for meget alkohol ;)

Jeg har simpelthen spist så ringe hele sidste uge. Alt for meget usundt mad, og alt for lidt vand, frugt og grønt. Det skal altså også have en ende nu. Jeg kan jo ikke regne med at min krop gider at bære på mig, når jeg snart skal ud og løbe igen. Hvis ikke jeg kan fylde ordenligt benzin på ;)

Åh manner hvor jeg glæder mig til at komme ud og løbe igen.. snart snart snart ! En god uges tid, så starter jeg stille og roligt op igen. Bliver godt !

Men nu skal jeg snart i seng så jeg kan få ladet op til undervisning på Jonas i morgen.

tirsdag den 20. november 2012

Overskuds billeder

Og så lige lidt billeder fra de sidste dage.

Min Mormor og jeg, i Lørdags. Fleksibel 85 årig, hun er bare for sej den gamle <3

Smuk morgen til en gåtur i går (Mandag)

Temmelig kold gåtur i sidste uge, med mine 5 fingers. Jeg plejer kun at bruge dem indendørs, men nu skulle de altså ud og se verden. Det var en sjov og fed oplevelse. Fedt at kunne mærke underlaget tydeligt under mig. Og jeg kunne virkelig mærke hvordan min fodstilling måske ikke er særlig god... endnu.....

Og selvfølgelig et billede af Jonas også. Her er det min kusines datter Anna, som er den heldige vinder af en træktur på ham. Det var en rigtig hyggelig dag, med besøg af de 2 tøser i stalden <3


Hop hop galop

Endnu engang havde jeg en fed undervisnings time i går til ridning. Det er stadig på meget lavt plan, da jeg jo skal lære det hele fra bunden. 
Men jeg bliver bedre til at bøje ham af, og få ham til at sænke hovedet. Jonas er en af de ponyer som ikke har ret lang hals og går med hovedet højt. Og derfor er det især vigtigt at jeg får ham til at sænke hovedet og bruge ryggen, så han ikke får ondt. 
I går gik det også super, og vi fik travet en del. PLUS en lille ekstra bonus, da vi var ved at være færdige. Jeg galoperede en lille omgang !!! Jonas er svær at springe an i gallop, det er som om han ikke helt ved hvad jeg mener, og jeg har ingen erfaring med den slags, så det var en kæmpe sejr at det lykkedes for os.  


Jeg får gået nogen ture, dog ikke så lange. Jeg laver mine core øvelser, og er begyndt lidt med benene, og fødderne også. Det er vildt svært at holde tempoet nede på gåturene. Det trækker voldsomt i mig, for bare, at tage et par enkelte skridt i løb. Men må jo hellere lade være. 

Jeg er simpelthen så træt for tiden. Jeg bilder migselv ind at det er vinteren der er på vej, som gør mig noget tam. Men hvem ved. Det kan jo være så meget. Men så længe det bare er træt, og ikke depri, så er jeg godt tilfreds. 

Det skrider ellers frem for mine forældres hus byggeri. Hele indersiden er blevet muret op nu, og de sidste spær bliver snart rejst. Så fredag er der rejsegilde ! Det bliver så hyggeligt. Men endnu federe er det, at som det ser ud ligenu, skal de nok nå det der skal nåes inden vinteren for alvor sætter ind. De blev jo forsinket et par måneder på grund af sløve og sløsede folk fra kredit forening og køber-siden. Fjolser, at de ikke kunne få fingeren ud. Men pyt, det går godt og hurtigt med huset nu, og det bliver sååå fedt et hjem de får lavet.

Jo jo det begynder da at ligne et hus ;)

Mig og min lille yndling Jonas efter fed undervisning i går.

Jeg tror den skal stå på endnu en omgang pony wellness i dag. Jonas må være noget træt i sin bette pony-krop efter turen i går, (jeg ved, jeg i hvert fald er det). Så jeg vil have ham med i hallen og lege lidt, for at få musklerne varmet lidt op igen, og derefter en gang solarium, nusning og gulerødder :) Bedre kan det vist ikke gøres ;)

fredag den 16. november 2012

Bare fødder, hysteri og ponyfræs

Så blev det endelig Fredag, og en god men lang uge er ved at blive til weekend. Det er sjovt fredag stadig er en speciel god dag for mig selv om jeg hverken går i skole eller arbejder. Måske er det fordi Janni har fri i weekenden og vi bare kan hygge os sammen 24/7...

Men fredag er det, og det er skønt.

Jeg har holdt min første uges pause fra løberiet nu, og jeg ved ikke lige hvad jeg skal tænke og tro. De første 4 dage havde jeg ondt i knæet næsten hele tiden. Og smerten begyndte at "kravle" op ad ydersiden på låret og helt op i ballen. Virkelig besynderligt, og jeg var noget bekymret. Men jeg synes efterhånden at smerterne er ved at være væk igen. Så jeg er ved godt mod.

Jeg kan mærke at jeg søger mere og mere i retning af barfodsløb/natural running (eller hvad de smarte kalder det i dag). Ikke fordi jeg har lyst til at smide skoene og sprinte over grus og torne med bare tæer, men fordi jeg er nødt til at gøre noget ved teknikken, hvis jeg gerne vil løbe uden at blive skadet hver HELE TIDEN ;) Jeg har været løber i godt et halvt år, og har allerede haft de første 2 skader. Så nu hvor jeg med vold og magt (arh okay) er tvunget til at holde 4 ugers pause fra løberiet, så var det måske mit stikord til at undersøge sagen nærmere. Og så få startet langsomt op over efterår og vinteren.

Der har været en del pony på programmet denne uge. Mandag var jeg til undervisning, Tirsdag var wellness dag, fik klippet Jonas´ mega man, var et smut i hallen og lege lidt med ham. Og igen i går stod den på ponyfræs. Det er vildt hyggeligt, og fedt som jeg kan mærke at det går fremad med at lære. Og endnu et kæmpe plus er min balance, som bliver bedre og bedre.
   Dog fik jeg lige en reminder i går, om at mit temperament stadig godt kan trænge til at blive pudset lidt i kanterne. Der er sket store ting mht at styre det. Men en dag som i går, hvor overskudet er ved at være væk, stikker Hys-Sanne sit grimme fjæs frem. Det bliver jeg simpelthen nødt til at huske på. Og mærke efter. Jeg har arbejdet utrolig meget med det, og det er jeg garanteret nødt til at gøre resten af mit liv. Men jeg vil det gerne, og det er noget jeg ser som en nødvendighed, når man har kontakt til andre levende væsner i sit liv.
(Hmm der er vist en del folk der burde tage sigselv i nakke hårene, og se lidt på sigselv, og temperamentet).



Klokken er 06:30 nu. Jeg har været vågen i godt en time. Så nu smækker jeg fødderne op og ser en film. Senere vil jeg ud og gå en tur.


søndag den 11. november 2012

Ligegyldig hygge deling

Det er de små ting der fuldender en god dag. Skønt efterårsvejr, heste, god mad... ( faktisk rigtig god mad: let morgenmad, knækbrød med friskost, salat bar i kvickly til frokost og svigermors forsinkede mortens and til aftensmad.) Så kan jeg ikke ønske mig mere (jo en smertefri løbetur, men det skal nok komme igen). Det jeg har sluttet min dejlige søndag af med er hygge-mad (tørret frugt og nødder) i det hyggeligste sted i verden: min seng.

Jeg håber i andre derude også har haft en god dag.


lørdag den 10. november 2012

Røget andesteg...

Fest hos en veninde med god mad, og hygge. Vældig hyggeligt selskab og sjove samtaler. Men når jeg er eneste ikke ryger ud af 8 personer, så bliver aftenen godt nok lang.
Pyh altså hvor mine øjne skriger og lungerne snørrer sig sammen. Aldrig før har jeg haft sådan en trang til gåture i bidende kulde i et bælg ragende mørkt sommerhus område.

Og hvor er rygere dog strenge. Var mon jeg selv sådan da jeg røg ?? Det er som om at jeg bliver betragtet som vattet og skabet fordi jeg trækker mig eller åbner et vindue. Jeg klager mig ikke. Jeg har selv valgt at kvitte smøger og det er ikke mit hjem. Jeg brokker mig ikke over deres røg, og hoster ikke provokerende som andre ikke rygere er kendt for. Så jeg vil ikke se himmelvendte øjne fordi jeg passer lidt på mig selv. På en venlig og diskret måde.

Du godeste !

torsdag den 8. november 2012

Doc/knæ update.

Ikke noget alvorligt løberknæ, men dog et løberknæ... Så dommen lyder på 3-4 ugers løbe pause. Sådan noget gammel **** !!! Men heldigvis at det bare er løberknæ... Så løbepausen er vel billig sluppet. Selvom det bliver nogle lange uger, for det gør det helt sikkert.
Hun mente ikke at det ville skade at ride, så det fortsætter jeg med. Også godt at få holdt kondien lidt ved lige og få rørt mine muller. Core øvelserne holder jeg fast i, og så vil jeg ha fundet nogle øvelser for benene, som ikke vil irritere knæet.
...

onsdag den 7. november 2012

Desperat famlen i blinde

Nu skal der prøves ting af. Mit knæ skal ikke tro det bare kan slippe for at løbe så let !!!

Jeg skal til lægen i morgen, jeg kan godt mærke at jeg ikke er særlig optimistisk. Men nu må jeg lige give det en chance. Jeg forsøger at løbe med god holdning, og forsøge at lande blødt og mest behageligt på foden (forfod),  løber kortere ture, for at undgå stærke smerter. Jeg strækker ud og laver øvelser for core, og ben. Og nu har jeg bestilt vidunder-dimsen. Min afhængighed af youtube videoer, har muligvis lokket mig ud i at bruge 200 kr på et produkt jeg ikke aner, om vil virke for mig. Men det skal prøves. Det skulle gerne dumpe ind ad døren i løbet af en uge, og navnet på dette hvordan-har-jeg-dog kunne-leve-uden vidunder middel mod løberknæ er: Pro Tec IT band Compression strap.

                                                                      Link

Jeg er spændt på om det bare er endnu et produkt af smide penge efter i håbet om at komme smerterne til livs, eller om det faktisk vil virke.

Jaja, nu vil jeg trøste spise. Temmelig heldigt nok at vi ikke har andet i huset end knækbrød og tomater lige nu ;)

...Hmm lige en tanke. Det der med at trøste spise, eller spise af kedsomhed, er jeg ved at blive lidt for god til igen. Så der var da lige noget der skal justeres lidt på Sanne pige...! Skørt. Gad vide hvad det er der gør, at jeg bare fylder i hals-hullet konstant for tiden. Jeg har masser af bud, og de kan alle behandles med EN ting: Aktivitet. Jeg bliver mut og depri af at sidde hele dagen. Min hjerne kammer helt over med ubrugelige tanker, når der er for stille om mig. SÅ, kom op af sofaen Sanne. Jeg vil i gang i Trim igen, og jeg vil løbe mere igen, jeg vil sjippe noget mere og jeg vil være mere frisk og glad !

Hop hop galop !

PS: Ekstra god aftensmad i aften: Tomat suppe, med nudler, kødboller og flutes. Med en omgang ovnrødder til.

tirsdag den 6. november 2012

Vegetar dag, med rust i halsen.

Forkølelse....hals bøvl.. et eller andet sygdom.

Så jeg gør som sædvanligt: gemmer mig i sofaen under dynen, og venter til det er overstået ;) Jeg har holdt vegetar dag i dag. Det gør jeg en gang imellem... Ikke af nogen speciel årsag andet end lysten til det.

Så lige et par billeder fra frokost og aftensmaden. Desserten bestod af frossen banan og blåbær blendet til is. Mums.

                         Frokost, peanutbutter mad, og knækbrød med hytteost og grøn peber.


Aftensmad, omelet med ost, hvidløg og grøn peber. Og pasta salat med ærter.

Ser Ultimativ overlevelse på Netflix ligenu. Det er god underholdning. Dog lidt for meget "isenesat" for min smag. Men lækker natur og den kære Bear Grylls har da et par gode guldkorn hist og her ;) Dejlig tv at slukke hjerne til :) 

Jeg er godt nok træt. Det tager hårdt på min lille krop at være halv-syg. Min knæ bliver ved med at drille mig (indsæt gerne bandeord efter smag og behag, mine er ikke pæne dog.....) Er mildest talt mega monster frustreret og træt af det ! Det går mig faktisk så meget på at jeg har bestilt tid hos lægen... Ja det er rigtigt. Lidt tosset at jeg har en uforklarlig frygt for læger, da min ældste lillesøster netop er uddannet læge.... Hmm
Men afsted skal jeg. Jeg tror nu ikke på at der er noget den kære doctor kan gøre, men nu tager jeg afsted. Og så må vi se. Så har jeg da gjort forsøget. 

Ellers har Jannis og mit forhold udstået en af de frygteligt og berygtede prøvelser... At samle et ikea skab...... !!!!! Jeg ved ikke om det er fordi at vi er to tøser, eller om ikea-testen er stærkt overvurderet, men det gik godt. Og nu er al heste-pige rodet pakket i fin orden og ind i det nye skab. Dejligt at få det plads i lejligheden igen. 

Jeg ved endnu ikke om det bliver til en løbetur i morgen, eller om jeg bare går en tur. Det beslutter jeg i morgen tidlig. Om ikke andet  får jeg da lavet en del yoga og core øvelser. Burde også i gang med squads og lunges, men tør ikke. Er bange for at knæet tager en tur rundt om sigselv og tilbage igen. Måske skulle jeg give det et forsøg...? Nej må hellere vente og høre hvad Doctormanden siger. Nøjes med core indtil videre.



fredag den 2. november 2012

Torden, reflekser og drengehår.

Den fedeste løbetur i dag. Tog den samme tur på godt 3 km, som jeg har gjort de sidste uger, men har hver gang cuttet minutter af tiden. Jeg løber mere og mere, og gå pauseren bliver kortere. Dejligt !
  Knæet bliver stadig ømt, men der skal mere til efterhånden. FEDT med fremskridt. Det må jo betyde at det jeg gør er rigtigt.





Det var vildt vejr. Startede med skyet efterårs morgen og endte i lyn og torden og ligesom jeg kom hjem og ind ad døren, gik der for alvor hul på himlen og så stod det ellers ned i stænger ! Perfekt timing ;) Jeg løber efterhånden altid med reflekser og lyse farver på tøjet. Og alligevel har bilisterne svært ved at se mig. Ellers også bliver de blændet af genskinnet fra reflekserne, eller tror jeg er en ufo, og sigter efter mig.... ved det ikke. Men ved dog at det er vigtigt at blive set.


Ærgeligt at man ikke kan se mit fancy diode blink lys, på ankel reflekserne.


I går var jeg med Janni ved frisøren, det endte helt galt for mig ;) Jeg fik klippet over halvdelen af håret af selv....! Det er pænt synes jeg, eller smart.... Lidt "Lille-Dreng" agtigt ;)


Senere familiefest. Pyh jeg bliver så nervøs af den slags. Men skal nok blive sjovt. Skal bare af sted, så går det hele fint........