Solen skinner i dag. Jeg nyder det. At den skinner ind gennem vinduet og varmer mig. Der et dagen efter jeg løb min første Halvmarathon. Disse dage i Oktober har stor betydning for mig. I morgen den 9. Oktober er det 4 år siden jeg tog en kold tyrker fra al min psyko - medicin. Minder om smerte og sejr.
Før løbet Janni får morgenmad, og jeg har fået nummer på og er vældig spændt.
Starten er gået, og afsted vi suser.
Løbet i går var så fedt ! Jeg kan næsten ikke forstå at jeg har gennemført en halvmarathon. Mine ben blev mere og mere ømme efter de første 6 km, så jeg holdt masser af gåpauser. Janni kom ved ca 9 km og heppede. Det gav et dejligt løft. Ved 15 km fandt jeg ud af, at det gjorde mere ondt at gå end at løbe, så løbeturene blev lidt længere eller oftere igen. Janni stod igen ved 17 km og det var lige det jeg havde brug for. Kæreste opmuntring og masser af glad energi. Det gjorde at jeg fik endnu mere mod på at knokle mig igennem de sidste 4 km. På trods af at jeg til tider ikke kunne mærke mit venstre ben. Og andre gange syrede samtlige muskler i benene til pga regn hagl og blæst.
30 meter før mål kunne jeg høre min familie råbe og huje. Og min søster Lotte (som havde deltaget i 4,2 km løbet tidligere), kom mig imøde og løb de sidste meter sammen med mig.
På vej til målstregen, de sidste få meter.
Jeg overvejede på intet tidspunkt at give op. Men det er uden sammenligning det mest smertefulde jeg har oplevet. Men jeg glæder mig sgu til at gøre det igen, og gøre det endnu bedre !!!
Den støtte og opbakning jeg fik fra min skønne kæreste og familie betød så meget. Kan slet ikke beskrive hvor godt det føles !
Da jeg kom i mål, fik jeg min medalje (som er rigtig flot, og jeg er meget stolt af den), og min goodie bag. Tog mig en kampe slurk vand og gik rundt et stykke tid. Det var som om mine ben havde glemt, hvordan man står stille. Men det lindrede smerten at gå rundt. Jeg fik fat i noget is til mine knagende knæ, og fik noget varmt tørt tøj på.
Fik lækker frokost buffet sammen med Janni og svigerfamilien.
Så glad og stolt, og SÅ smadret !
Løbet var rigtig godt arrangeret, og det var rigtig rart at have hallerne at opholde sig i op til og efter løbeturen. Masser af omklædning og toilet muligheder. Og super morgen og frokost buffet, til dem der var til den slags. Depoterne var gode og der var folk mange steder på ruten som heppede og hujede ! Og så var der alle de herlige vejvisere. De var så søde og havde allsammen et eller andet sjovt eller sødt at sige.
Dog ser det ikke ud til at de har registreret min tid inde på hjemmesiden. Godt nok løb jeg langsomt, og er ikke top tunet atlet. Men derfor ville det da være rart at have en præcis tid alligevel. Der står DNF udfor mit navn... (googlede det og fandt frem til at det betyder "did not finish") Hvilket jeg da i den grad gjorde !
Jaja jeg trackede turen med Endomondo på mobilen, så har alligevel at ide om hvor længe det tog mig...
Men på trods af det, Fedt fedt løb !
Det var en god dag. En jeg aldrig glemmer følelsen af.
Min krop er godt og grundig brugt i dag. Jeg har ondt fra lige over navlen og ned. Haha hvor er det sådanset en god følelse at være så voldsomt gennemtæsket og mørbanket. Måske er det lettelsen der gør at det føles godt ;)
Jeg har lavet lidt yoga her til formiddag, og meget mere bevægelse bliver det nok ikke til. Jeg skal lige et smut ud og handle med Janni, og til kaffe hos en veninde. Så dejlig rolig resten af dagen.
