tirsdag den 28. august 2012

Jernvilje til salg

Jeg må nok indrømme at jeg har været ekspert i dårlige undskyldninger og slap rygrad. Og alligevel kommer jeg til at spekulere over, hvad det er, der får folk til at droppe deres drømme, deres træning, eller deres mål...

Jeg ser folk hver dag, som har store drømme og ønsker for fremtiden. Men af en eller anden grund spænder de ben for sigselv. Er det fordi de ikke har fantasi nok til at udtænke alternative veje til målet, hvis der kommer en forhindring ? Eller er det manglende motivation eller vilje ?

Jeg blev en anelse trist for nogle dage siden da jeg havde lagt billedet af migselv i 2003/2012 model, på facebook, og en bekendt skriver ".....Hvor kan man købe sådan en rygrad ?"
For jeg er sikker på at vi alle sammen, hver og en, har evnen til at gøre hvad der skal til, for at nå vores mål. JA det kan godt være at man skal være et bestemt sted i sit liv, og have fundet den helt rigtige løsning, og motivationen, der bare passer til én selv. Men det er muligt !

Det er ikke muligt hvis du er negativ indstillet fra starten. Og mener at rygrad og jernvilje er noget kun få folk er udrustet med.

Jeg har selv været noget af det mest ugidelige og lade menneske, jeg var opgivet af kommunen og psykiatrien. Parkeret et sted, hvor jeg blev mindet på at børste mine tænder, gå i bad og tage min medicin. Jeg var et af de eksempler forældre giver børn, for at få dem til at lave lektier eller stå op om morgenen. Opgivet og opgivende. (Jeg refererer igen til billedet af migselv fra 2003):
Sanne 2003 vs. 2012

SÅ HVIS JEG KAN FINDE JERNVILJEN SÅ KAN DU DÆLME OGSÅ !


Jeg var ude på regnvejrs løbetur i dag. Det var så fedt. Rigtig barne glad, og åndssvag spurtede jeg igennem de største vandpytter ! Jeg lavede en lille (nej faktisk ret stor) PR i dag. Jeg løb 3 km i streg. Ikke nogen super fantastisk tid, men første gang jeg har taget 3 km uden gå pauser ! Det går sq fremad Sanne pige :D


tirsdag den 21. august 2012

Ondt på 1. sal

Det har været en af de dage der bliver tilbragt på sofaen med hovedet begravet under dynen, væk fra lys og lyde. Jeg har bare haft den ondeste migræne dag. Pyh. Heldigvis er det lettet en del her til aften.

Jeg har ikke tænkt på sund mad. Jeg har bare spist hvad jeg nu engang kunne få i mig. Og drukket masser af vand.

Jeg er noget mat og træt ligenu. Men en god nats søvn bliver godt til lille Sanne.

Det har været fedt at komme i gang i Trim igen. Men det er rigtig hårdt for mine knæ og skinneben. Sener, muskler og led brokker sig lidt. Det ville da også være sært hvis der ikke ville være lidt "mislyde" i stængerne. Det er nye maskiner og min krop er anderledes end da jeg sidst var igang.

I morgen vil jeg tage en lille løbetur her hjemme. 5 km regner jeg med. Det er en hel uge siden jeg har løbet "ude i virkeligheden" og jeg savner det. Det er nu engang bare ikke det samme at løbe på løbebånd.

Jeg fik lavet endnu en krops analyse i Trim, da jeg startede igen nu her. Jeg har tabt lidt muskelmasse, men kun ca et kilo. Det er dog ikke så slemt igen. Min fysiske alder er faldet endnu mere, og er nu på 26 år... Og det er jo helt super, da jeg jo lige er rundet mit 29ende leveår.


Udover dagens massive hovedpine, så har jeg det rigtig godt. Jeg begynder at få lidt styr på "det hele" igen. I stedet for at panikke over folk jeg har mistet, glæder jeg mig over sorger jeg ikke længere har. Jeg tager dog stadig migselv i at hidse mig op småting på facebook. Men køler hurtigt ned igen. Jeg kan sgu ikke lide Sure Sanne. 
Så jeg finder glade, rolige, cool Sanne frem, og husker på alle de ting der giver mig positiv energi og glæde. Og de ting er slet ikke så svære at finde ;)

søndag den 19. august 2012

Før og efter

Jeg fandt et par uhyggelige billeder i mit gamle album, og kunne ikke lade være. Her kommer lige en før og efter udgave af mig.
  2003 Syg Sanne på medicin og stor rygende, 121 kg. 2012 Frisk Sanne, uden medicin uden smøger og 48 kilo lettere.




Jeg synes det er okay at være stolt af H*** til ;D



fredag den 17. august 2012

Igang i Trim igen

Så er sommeren snart slut, og jeg er startet i Trim igen.

Jeg havde en aftale med Heidi i Onsdags, og vi fik lagt et temmelig fedt program med fokus på løb. Opvarmning og interval træning på løbebåndet, og en masse vægttræning, for at styrke ben (mest af alt), mave, ryg og arme.


Det er godt at komme igang igen, men pyh hvor er det hårdt. Jeg har mistet 800 g muskler over sommeren, det er jeg noget overrasket over. Men det måtte jo ske.

Jeg var kun hurtigt igennem vægtene, for at have en fornemmelse af dem, og være sikker på hvordan jeg gør næste gang jeg skal afsted. Og på trods af det har jeg været noget så øm, både i går og i dag. Især mine ryg muller og mine stakkels lår.
Det bliver godt at få bygget nogen muskler på min krop, og jeg er rigtig spændt på interval træningen. Jeg løber nu 20 minutter i træk, men meget meget langsomt, så mon ikke det kunne hjælpe lidt på tempoet.

Jeg glæder mig så meget til at komme ud på min ½marathon i Oktober. Og jeg gør alt for ikke at have forventninger til migselv. Det er min første halvmarathon, og det skal bare være en god oplevelse. Min sluttid skal ikke være vigtig, kun at gennemføre. Men glemmer det lidt nogen gange, og får lidt for store forventninger til migselv.

Nu vil jeg sætte en gyser på, og pleje mine ømme muller.

Hjemme igen fra ferie

Nu har jeg været hjemme efter ferien i snart en uge, så mon ikke det er ved at være på tide jeg får fortalt lidt om vores tur til Langeland.


Vi fik oplevet et par af de vigtigste turist attraktioner, blandt andet: Langelandsfortet, gåtur i Tranekær slotspark, rundtur i en gammel museums-mølle, "vilde" heste, (Der var dog den mest fantastiske udsigt over Bagenkop og havet), Shoppetur i Rudkøbing, og sidst men ikke mindst en solnedgangs sejltur på Mjølner, et rigtig flot gammelt sejlskibskib.







tirsdag den 7. august 2012

Lidt mere ferie

Lige et par ferie billeder fra Langeland. Vi hygger stadig på den smukke ø. Vi var ved trænekjær slot i dag, og gik en tur i slots parken i 2 timer. Det var vildt smukt. Men det langsomme slændre tempo er noget hårdt ved mine ben og ryggen. Men dejligt var der. Vi får spist is i lange baner. Og det er en vigtig del !





lørdag den 4. august 2012

Lidt motions nørderi

Janni og jeg var i Trim forleden fordi jeg ville melde mig til yoga holdet der gerne skulle starte i uge 33. Det var dog noget sørgeligt med tilmeldte... Jeg er eneste der har meldt mig på... Men pyt pyt...

Det er rigtig ærgeligt hvis holdet ikke bliver noget, men så skal jeg da nok finde på andet at lave ;)
Jeg fik sat mit medlemskab hos Trim, igang igen efter sommerpausen. Så den 13. August starter jeg op igen. Jeg glæder mig rigtig meget. Og kunne tydeligt mærke hvor meget jeg faktisk savner det, da vi var oppe og snakke med Heidi (Trim chef).

Det bliver SÅ godt at komme igang igen !

Jeg har fået en aftale med Heidi, så hun kan hjælpe mig med at strikke et trænings program sammen, som kan gavne mig i forbindelse med løbetræningen. Så det glæder jeg mig til :)

Det er ikke så meget vægttab det er vigtigt for mig længere. Jeg vil gerne under 70 kilo, og det skal nok komme, helt af sig selv. Men jeg har det godt med mine 73 kilo, så det er noget andet jeg vil have fokus på nu.
Jeg skal have styrket mave, ryg og i det hele taget arbejde med min kropsholdning.

Jeg vil også ha lavet en krops analyse en af de første dage, når jeg kommer igang igen. Er også noget spændt på hvordan det ser ud efter sommer pausen...

Ferie ferie ferie....!

endelig blev det vores tur til at komme på ferie. Turen er gået til den skønne eksotiske ferieø Langeland ;) Vi har lejet et sommerhus af nogle venner, sammen med sviger familien.

Vi bor behageligt tæt på både skov og strand. Så der er mulighed for masser af lækre løbe og gåture.
  Vi gik ned til stranden af ren og skær skuffelse over herrenes ol kamp i håndbold her til aften. Og nu er vi klar til en kop aftenskaffe/cola :)