Er jeg SÅ naiv ?

Er jeg bare alt for naiv, eller er det alle andre der overreagerer.

Jeg synes det er spøjst som folk nærmest holder det hemmeligt at de tager på ferie. Sssssh du må ikke fortælle at vi tager på ferie i 14 dage, og da i hvert fald slet ikke at det er i udlandet.
Som om indbruds tyvene har satelitter og aflytning ude over ALT !

Er det nemmere at begå indbrud i et hus hvor ejerne er på Gran Canaria, end hos dem der holder ferie i Skagen ?

Er det ikke nok at have naboerne til at holde øje, og ellers låse og lukke og sikre sit hus som man plejer når man tager i Bilka ?

Jeg er naiv, det ved jeg godt. Men overreagerer folk ikke også lidt indimellem ?

"Arj du må ikke skrive på Facebook at du skal på ferie..... " ....Øh er du venner med folk på Facebook, som du frygter ville begå indbrud i dit hus, hvis de fik muligheden... ?????


Suk...  Det er ikke nemt at finde ud af.



Jeg synes løbetræningen går nogenlunde stabilt. Jeg passer på mine ben, men giver den også gas. Jeg nåede lige en tur i dag inden regnen kom i stride strømme.
Tog et varmt bad og sad i hyggetøjet og kiggede ud på det våde vejr. Dejligt og utrolig afslappende. Så besluttede jeg mig for at bikse en kage sammen til Janni kommer hjem fra job. Det blev en Chokolade og Appelsin kage... Er spændt på om den er god.
Så nu kan hun bare komme hjem, smide sig på sofaen og spise kage med mig, når Damerne skal spille OL håndbold.

Squash og søster hygge

Jeg hviler min krop i dag. Er lidt træt i benene efter løbeturen i går, det var til gengæld endnu en god en af slagsen. Jeg kan løbe 10 minutter i træk nu. Så det er jeg vældig stolt af, eftersom jeg kun kunne løbe 1 minut ad gangen i foråret da jeg startede med at løbe.

Jeg har lavet lækkert frokost til Janni og jeg: Cous cous salat med agurk, forårsløg og rød peber. Eftermiddagen skal bruges på sofaen. Så vi er ladet op til en fed aften sammen med alle mine søstre og Ralle. Åh det bliver så hyggeligt !

Mine squash planter bliver rigtig fine. Også selvom jeg har glemt dem lidt her i varmen.

24. Juli 2012

Efter en grundig omgang oprydning i gammelt skrammel, mennesker i mit og ubrugelige tanker, er jeg ved at være klar til nye udfordringer.

Jeg er ikke helt sikker på om hæl-kilen er nok til at rette op på min skæve krop. Jeg har ikke haft de samme smerter i benet, som tidligere. Men jeg synes nu alligevel ikke det føles rigtigt. Det kan sagtens være, at jeg bare er lidt over følsom eller paranoid. For jeg er så bange for at det ikke skal virke, og jeg er nødt til at søge videre for at finde hjælp.
Men jeg er også nødt til at slå koldt vand i blodet og lave tiden hjælpe mig lidt. Der er vel også tilvænning, og alt det her...
Mine ben er lidt ømme, men ikke rigtigt på samme måde synes jeg....

Og så har jeg en lille plan om at begynde at ride igen. Da det ikke var nogen mulighed at komme til at ride på Cruizer, har jeg fundet en gammel gammel hoppe som måske gerne vil lege med mig.
Hun er jo ikke helt ny længere, så der er ikke energi der er mest af i hende. Og det er rart, da jeg allerførst lige skal have fundet min ballance frem igen.

Åh altså, jeg var inde på Loch Ness Marathon's hjemmeside i går aftes. Hvor ser det bare lækkert ud. Det er virkelig et kæmpe ønske at komme i marathon form, og komme over og løbe dér.

www.lochnessmarathon.com

En kort en lang...

I dag gik turen til Kiropraktoren, for at se om de kunne hjælpe mig med min skinnebensbetændelse. Og de var ikke i tvivl om, hvad der var roden til problemet.

Efter en grundig gennemgang af hele min krop, var dommen, at mit venstre ben er noget kortere end det højre, jeg har forkortede akillessener, og det korte ben har gjort min krop skæv hele vejen op, knæ, hofte osv. Det har betydet at jeg overpronerer noget mere på den venstre fod, end den højre (som er slem nok i forvejen)... Så derfor har det selvfølgelig haft negativ betydning for min krop nu hvor jeg er gået i gang med at løbe.

Så jeg fik en hæl-kile til de 2 par sko jeg bruger mest. Så nu bliver det bare spændende om det kommer til at hjælpe mig.... Håber håber håber.

Stenalderbrød

Så blev der tid til overs, til at prøve noget nyt. Jeg faldt over en meget simpel opskrift på, bogstavelig talt, et kernebrød. Det hedder stenalderbrød, og er i ovnen som jeg skriver disse linier.

100 g   Græskarkerner
100 g   Solsikkekerner
100 g   Hørfrø
100 g   Sesamfrø
100 g   Mandler
100 g   Valnødder
5          Æg
2 tsk    Salt
1 dl      Olivenolie (jeg brugte kun en halv dl, da jeg synes det virkede så voldsomt med en hel).

Ingredienserne blandes, (jeg hakkede mandler og valnødderne) hældes i en smurt form, og bages i en time i forvarmet ovn på 160 grader.

Jeg besluttede mig for at nu hvor det hedder et stenalderbrød, så skulle det da gøres ordentligt. Så alle ingredienserne (undtagen salt) er økologiske.

Dommen: Lækkert brød. Noget tungt og egner sig nok ikke helt til madpakken, men som tilbehør til en hovedret, eller til tapas vil det være perfekt.




Det har været en rigtig hyggelig kæreste dag i dag. Jeg sov længe, var ude på en lille løbetur og ellers hjem på sofaen igen.
Janni mente at det var tid til et Roadtrip, så vi tog til esbjerg på fiskeri museet. Fik os en is, så sælerne blive fodret, og ellers bare ren afslapning og hygge.
Tidlig aftensmad i form af kina-bokse... Jeg fandt ud af at det ikke lige et min favorit længere...

Nu har jeg bakset brød sammen, og så skal der vist ses film. Aftenens første film er "Limitless" og derefter "Tintin og enhjørningens hemmelighed".



Hmm mit ene ben bliver ved med at drille med skinnebensbetændelse. Jeg overvejer (siden det udelukkende er venstre ben, og skoene i hvertfald ikke fejler noget + træningen bestemt heller ikke er for hård), at det kan være relateret til en forstuvet ankel et par år tilbage. Tror jeg vil have fat på kiropraktor og massør, høre om der er noget de kan hjælpe mig med.

Min venstre fod er meget stiv, og slet ikke så fleksibel i ankelen som den højre... Det skal i hvert fald undersøges...

Over and out

Så kom solen

Jeg skrev en masse frustration ud i går her på bloggen. Og det nager mig, for jeg bryder mig ikke om at plapre løs om de ting der gør mig vred og ked af det. Jeg kan faktisk slet ikke lide at folk ser at jeg kan være sådan.
Men vrede, frustration og ked-af-det-hed er jo lige så legitime følelser som glæde og lykke. Så der var det vist endnu en ting der skal laves om på. Sanne må gerne være vred og skuffet.

Jeg kan godt lide at give et indtryk af at mit liv er super duper, og at jeg er glad og tilfreds. Men vi ved jo allesammen at sådan fungerer livet slet ikke.
 Grundpillerne i mit liv er faktisk også rigtig gode. Jeg har en stærk og dejlig familie der er der for mig ALTID uden at tvivle. Jeg har et forhold til den dejligste kvinde jeg kunne ønske mig, der har varet i over 5 år nu. Vi bor et skønt sted, vi mangler ikke noget. Pengene strækker altid (nogen gange bedre end andre dog, men sådan er det jo altid).
 
Men det betyder ikke at jeg ikke kan blive gal når tingene ikke går som jeg havde håbet. Hvis folk skuffer mig, eller jeg får det forkerte ben ud af sengen en dag. Og det er okay.

MEMO TIL DIG SELV: Ingen er perfekt, og det er DET der gør livet værd at leve.

Det er da fint at man giver plads til andres følelser, men man må også bare give sig selv lov til at flippe stråt ind imellem. Den slags negativitet bliver som atom-affald, når man ophober det.




Jeg vil tage mine sko på og min taske over skulderen, og komme ud i verden, og videre i mit liv.

Nogen gange er man nødt til at....

... at lave hoved rengøring i sit liv.

Tænk at man kan omgive sig med folk gennem flere år, som i bund og grund ikke vil én det bedste. De sidste måneder (måske i nærheden af 2 år), har stået på grundig hjerne og hjerte granskelse. Hvad er vigtigt for mig i mit liv, hvilke personer vil jeg omgive mig med, på hvilken måde påvirker de mennesker jeg omgiver mig med, mit helbred ? Hvad vil jeg opnå, hvem vil jeg opnå det sammen med, og hvad skal der ske før jeg kan opnå det ?

Der har været brug for dybe tanker og vigtige beslutninger for at ændre de ting jeg ville ændre. I foråret 2011 havde jeg været ikke-ryger i et år Men havde tilgengæld taget 15 kilo ekstra på, så jeg næsten var oppe at veje min max vægt endnu engang (121 kg). Jeg var led og ked af det, og der skulle gøres noget ved det. I dag, røgfri i 2 år og snart 2 måneder, og 46 kilo lettere, nede på en vægt der føles godt både fysisk og psykisk sidder jeg med blandede følelser.

Jeg har ryddet op i mange negative faktorer i mit liv. Har ladet flere venner blive bekendte, har omrokeret min hjerne og rejst mig fra min elskede "offer-rolle" og sat mig på tronen af mit eget liv. Jeg har taget min skæbne i mine egne hænder og det gør mig pi**e stolt.
Men det har ikke været nok med en enkelt oprydning. Det skal åbenbart gøres hele livet igennem. For jeg bliver jo ældre og klogere, heldigvis. Jeg flytter mig på et personligt plad, og det har ikke været alle der har kunnet følge med.

"ja når folk opnår et kæmpe vægttab, så ændrers deres personlighed tit, OG IKKE TIL DET BEDRE, det har man set tit Sanne"

Ja hvis man vil lave kæmpe ændringer i livsstilen, hvis man vil opnå noget stort, kræver det noget stort. Og det er ligemeget om det handler om at blive berømt musiker eller smide alkohollen, eller tabe sig X antal kilo. Det kræver at man ser på sigselv og fjerner de ting, tanker, problemstillinger, mennesker fra éns liv, som har været med til at vedligeholde den negative spiral.

Det handler ikke kun om vægttab det her. Det handler om forståelse. Venskab. Loyalitet. Det handler om at give folk man holder af, plads til at vokse. Det handler om at janteloven er så dybt printet ind i hovedet på nogen mennesker stadigvæk, at det gør ondt helt ind i hjertet på mig.

Jeg kan ikke være en halv ven, jeg kan ikke være halvt loyal. Og sådan vil jeg heller ikke have at folk er overfor mig. Så derfor skal der ryddes op endnu engang, støves af. Og de ting jeg vil have ud i lyset skal stilles frem, så de kan beundres. Kære Janni, du er det vigtigste i mit liv. Du er min klippe, og min fornuftige halvdel. Du er der altid. Og du er det smukkeste væsen jeg har fået lov til at opleve. Du og jeg altid. 


Jeg ved hvad der er vigtigst for mig. 

Fødselsdag og alt det andet

Det er snart en uge siden min fødselsdag den 6. Juli. Så mon ikke det er ved at være på tide at poste et par billeder af mine lækre gaver. Jeg havde en skøn dag på trods af en ordentlig omgang sommer-forkølelse. Jeg løb hjem til mine forældres hus om morgenen (kun Mor og Lotte var hjemme), og så kom Janni med rundstykker en ½ time senere. Hun var så heldig at have fået fri fra arbejde, så det var en skøn måde at starte dagen på. Efter morgenmaden kørte Janni ud til nogen venner, og jeg tog med Mor og Lotte ud at handle. Resten af eftermiddagen slappede vi af hjemme. Og om aftenen tog vi på bones, Janni og jeg, og fik god god mad. Aftenen sluttede med sofa og dvd'er.

lækker skulder taske fra Helle

Mobil holder til løbeturen fra sviger mekanikken

Fedeste rygsæk fra Mor og Far

Sikkerheds støvler fra Jesper og Hanne

Fede fede "hørepropper" fra Janni

Lige et billede af Lottes lækre vandbakkelses "kage-hest"

Derud over fik jeg gavekort til Matas, gavekort til Massør i esbjerg, og penge til endnu en omgang massage. 

Løbetræningen går vældig godt. Jeg kan mærke at musklerne i mit venstre underben begynder at blive noget trætte og stramme, så jeg har droppet den ugentlige lange løbe - gå tur, og lavet det til en gåtur i stedet. Jeg bliver nødt til at blive bedre til at lytte til hvad min krop siger, så selvom det er rigtig træls, så trapper jeg lidt ned, for ikke at ødelægge migselv endnu en gang. 

Når jeg ser tilbage på da jeg startede med at løbe, for lige knap 3 måneder siden, kunne jeg kun med nød og næppe løbe 1 minut, før jeg måtte have et minuts gåpause. Hvor jeg i dag kan løbe 6 minutter inden gåpausen, så synes jeg det er  fornuftige fremskridt. Kondien kan sagtens løbe længere end de 6 minutter, men benene kan ikke.... endnu. Det går fremad, stille og roligt. Mit løbeprogram går en anelse hurtigt frem, i forhold til hvad benene kan klare. Så indimellem tager jeg en uge, 2 uger i streg... 

Det er modbydelig frustrerende at have så elendig en tålmodighed. Jeg har sådan en bidende lyst til at springe ud ad døren og løbetræne hver eneste dag, hurtigere og længere. Med har måtte se i øjnene at det bare ikke er sådan det fungerer. Det gør mig ikke hurtigere og bedre, det ødelægger mine ben, og betyder pause. Og det er endnu værre end at "nøjes med" at løbe 3 gange i ugen, i et tempo der er aaaalt for fornuftigt ;)

Nå, hvad piver jeg for... Det går jo godt, og jeg er glad. Har masser af drømme og planer, og det er det der holdet liv i min nu 29-årige "gamle" krop.

Nu tror jeg jeg vil smække benene op i sofaen og se en film. 

Nye Mål

Så har jeg tilmeldt mig Energimarathon (10 km) og Vardemarathon (½marathon). Jeg har tænkt mig at træne først og fremmest op til de 10 km. Hvilket også er det mest realistiske at kunne præstere på så relativt kort tid. Og den halve marathon bliver udelukkende forsøg. Jeg regner med at gå meget af turen, men det er nu heller ingen skam til. Jeg glæder mig, fedt med sådan et lokalt arrangement !

Sommer dag uden stemme

Endelig kom sommervejret tilbage. Hvor er det skønt at kunne ligge på terrassen i solen og få varmen. Min lille køkkenhave breder sig, og er slet ikke så lille længere. Potterne har dannet en slags regnskov-hjørne i den ene side af vores lille bitte terrasse, og i den anden side har vi smokey joe (weberen) og et lille glas havebord med 2 stole. Det føles som hjemme.

Mine forældre har solgt deres gamle hus, mit barndomshjem. Og skal til at bygge nyt, på en gammel ejendom de købte få år tilbage. Nye tider. De har revet lade, stald og værksted ned, der hvor de skal bygge nyt. Stuehuset står op endnu. Så længe det varer. De har fundet skumle ting, både i stuehuset og i de andre bygninger. gamle rustne granater og sprænghoveder (eller hvad det krudt-halløj nu hedder), fra 2. verdenskrig. En ni-halet pisk på et loft sammen med en gammel seng med lænker til arme og ben. Føj hvor skummelt !

Jeg har reddet mig en gang forkølelse. Heldigvis er det kun en øm hals og manglende stemme, så det skal nok snart gå over. Jeg har bare ikke ro i måsen til at være syg. Men får da lavet en del her hjemme så ;) Desuden får jeg fulgt op på mine Dexter sæsoner og hørt lidt lydbog.

Vi har en lille familie forøgelse på vej, Janni og jeg. Lille Junior skulle gerne komme en af de nærmeste dage. Når forhandleren ringer og siger at han er klar:

Bliver så fedt med ny bil. Gamle brugte biler har bare kostet os alt for mange penge og bekymringer de sidste år.