lørdag den 28. april 2012


Så er der startet op for køkkenhaven.


Vi havde den hyggeligste tur i går. Så 1 rådyr, en gaffelbuk, og så var der en kæmpe kæmpe flok af krondyr, der var mindst 100 dyr. Imponerende syn. Det var så dejligt at være på snigertur med Janni. Bare slappe af og nyde naturen.


Udsigt over Filsø, og min nye frisure.

fredag den 27. april 2012

Warrior + Dagens planer



Jeg fandt dette smukke billede på Tumblr i dag. Min veninde havde postet det. 

Vi har masser af planer i dag. Det bliver en rigtig god dag. Jeg vil ud og løbe efter kl 8:00 Derefter hjem i bad, og smøre madpakke. Senere skal jeg til frisør. Jeg vil ha lavet undercut i den ene side (højre), og have taget spidser i resten. Efter vi har været ude hos hestene, kører vi en tur mod Vrøgum og Henne, for at se efter kronhjorte. Der skulle gå flokke på over 200 dyr derude i øjeblikket. 
Så suser vi et smut forbi Jannis veninde og ser om hun har lyst til selskab. Resten af aftenen... Endnu mere HYGGE !




torsdag den 26. april 2012

Tordenvejr og godt humør og bmi

08:15
Vågnede op til et massivt regnvejr her til morgen. Men heldigvis blev den konstante plasken brudt af et kæmpe tordenbrag for 3 minutter siden. Jeg er vældig fascineret af lyn og torden, så sikke en dejlig start på dagen.

Jeg fik lige opdateret min Bmi test (eller hvad det nu hedder), i Trim i går. Min fedt procent daler imens muskelmassen vokser. Fantastisk at vide, man gør det rigtige. Jeg får lige lagt et billede ind af "test-strimlen" senere. Vi skal et smut til Ølgod i dag. Vi er simpelthen for nærrige til at handle i den lokale Dagli Brugs. så hellere køre de 14 km til enten Varde eller Ølgod, for at komme i henholdsvis Lidl og Kiwi. Jeg må nok indrømme at jeg synes bedst om kiwi. Ikke fordi jeg har dårlige erfaringer med lidl, men fordi de i Kiwi har et pænt udvalg i Urtekram's produkter. Så jeg skal vist have fyldt mit lager op med Quinoa, resten har jeg masser af endnu. 
Der åbnede sig forresten bare en helt ny verden for mig, da jeg opdagede Quinoa. Så en periode har det været ingrediens i div slags aftensmad, Boller og morgen-grød.


10:30
Så kom der billede.
Regnen vælter stadig ned. Måske skal der bages boller og varmes cacao. Det gør jeg hvis det fortsætter med at regne i eftermiddag.

Vægten er nede på 76,8 kg. Så der er ikke langt til målet. Men det er som sådan ikke kiloene der er det primære mål længere kan jeg godt fornemme. Jeg fokuserer mere på min sundhed og kondition end jeg tænker på at jeg skal tabe mig. Det er en god følelse. 

onsdag den 25. april 2012

Bmi test

Jeg fik lavet endnu en bmi test i slutningen af marts, så jeg lægger resultatet herind for en god ordens skyld. Det er spændende at kigge tilbage på. Og fedt at se fremskridtene. Ærger mig dog at jeg ikke fik lavet sådan en test et år tilbage. Sikke en forandring der ville have været at se. Nå nå pyt nu med det.

Jeg vil ud og løbe om en halv time. Dagens tur er på 4 km. Jeg vil have lavet mit løbeprogram lidt om. For det føles lidt for kedeligt. Og jeg er da kun lige gået i gang. Så jeg sætter nogen spurter ind, lidt teknik træning og nok også en 4. løbedag i stedet for kun 3 i ugen.


Det står noget sløvt til med træningen i motions centret for tiden. Jeg har faktisk kun været afsted 3 gange i denne måned. Jeg undskylder det med at jeg ikke har sovet, at humøret har været virkelig dårligt, og motivationen væk. Men det nytter jo ikke noget. Jeg nyder virkelig at være i Trim, og jeg er bare nødt til at presse mig selv lidt til at komme afsted, så jeg mærker det dejlige atmosfære og glæden ved at træne og føle sig brugt.

Jeg skal afsted sammen med kæresten i dag. Vores første gang i Trim i flere uger. Godt vi har hinanden til at holde fast i planerne. Janni og min søster Nanna kommer forresten med mig til Vestkyst løbet. Jeg er rigtig glad for at de er med. Det kan godt være de ikke har mod på at løbe, men jeg ved at de er der et sted når jeg kommer i mål. Så de kan dele det med mig. Det betyder rigtig meget for mig at de er der. De 2 er nu også gode til at hygge sig sammen, så de kommer med garanti ikke til at kede sig ;)


Jeg sov faktisk rigtig godt i nat. SKØNT ! Det giver bare et overskud som man ikke kan få så længe man sover skidt. 

tirsdag den 24. april 2012

Kl 9.20
Formiddagen sniger sig op på mig sammen med en modbydelig hovedpine.

Jeg er igang med et lille mad eksperiment. Linsesuppe ! Jeg hygger mig med at prøve nye ting af i køkkenet, her om formiddagen. Især vegetariske ting. Det fylder ikke så meget, men mætter godt.

Linsesuppen:

3 små kartofler skåret i tern
1 gulerod i tern
1 porre
1 løg
1 fed hvidløg
salt
peber
paprika
1 spsk olivenolie
½ liter grøntsags boullion

Jeg har svitset grøntsagerne, skyllet linserne og blandet det hele sammen. Nu står det hele og simrer. Tror det skal have 20 minutter sådan ca.


Suppen er færdig og smagt til. (Faktisk en success vil jeg sige). Jeg havde nok frygtet at det ville smage af ingenting, men suppen er rigtig lækker. Dog tror jeg der skal noget fyld i af en art, så jeg har sat en portion parboilede spelt over. (Det er vel noget lignende perlebyg...)



24. April 2012


Søvnløs

Endnu en nat uden de timers søvn jeg godt kunna have brugt.
Jeg vågnede kl 03.30 sådan ca. Og efter halvanden time, med hovedet fuld af opskrifter på linse suppe, quinoa boller og ideer til, hvad den kommende dag kunne bruges til, stod jeg op.
Har kogt æg til morgenmaden, og sat mig foran min elskede PC.
Det er en smuk morgen, lyserøde og lilla skyer, fuglene der synger. Hvor er det dejligt at foråret er ved at have godt fat i Danmark igen.
Det minder mig om, at vi skal hjem forbi sviger mekanikken i dag, og hente en stak spande. Min svigermor arbejder i kvickly, og har mulighed for at få gamle spande fra mayonaise, rødkål osv fra delikatesse afdelingen. Så hun har nogen stykker med hjem til mig.
De skal bruges i mit køkkenhave projekt. Der skal bores huller i bunden, hvor overskydende vand kan løbe ud. Og så fungerer de ellers som de krukker man kan købe i div byggemarkeder og planteskoler. Ja det er da ikke den pæneste måde at gøre det på, men det er billigt. (Må nok ærligt indrømme at jeg bliver noget nærrig, når jeg skal give 50 - 100 kr pr krukke, og jeg skal bruge en 10 stykker. Så det passer mig vældig godt med genbrugs spandene fra kvickly).


Jeg skal have fat i en sæk pottemuld, eller 2 også… Åh hvor bliver det hyggeligt

23. April 2012 #2

Jeg løb/gik 5 km i dag. Synes min tid var okay, eftersom det var mit første forsøg med 5 km turen. Lige knap 38 minutter
Jeg tror aftenen står på spagetti og kødsovs. Hygge på sofaen og en film eller et par ligegyldige serier. Det trænger vi vist til begge 2. Jeg har endelig sovet en hel nat igennem, natten til i dag. Det er godt nok ved at være længe siden. Det var da godt nok også ved at tage pippet fra mig en overgang. Nu håber jeg bare at jeg kan blive ved med at sove godt. Men mon ikke det nok skal gå.



Mine nye løbesko. Jeg er vældig stolt af dem.


Pyh, skal til gl. klassefest på Lørdag. Nerverne begynder så småt at dukke op. Mange af dem har jeg ikke set siden 1999 da jeg blev syg, og droppede ud af skolen. Det skal nok blive hyggeligt og sjovt at se dem alle. Jeg er bare en bekymret lille pyller-røv af natur.

23. April 2012 #1


Mit navn er Sanne. Jeg er 28 år og bor i sydjylland sammen med min dejlige kæreste.
Min blog kommer til at handle om løbetræning, sund mad og tanker om en god og sund livsstil, heste, familie og hvad der nu end rører sig i mit liv.
Jeg er har været igennem en hulens masse bøvl siden jeg var teenager. Psykisk. Og for at gøre en lang historie kort, så har mine oplevelser og erfaringer lært mig at jeg er nødt til at skabe faste og sunde rammer (både fysisk og psykisk), for migselv, for at jeg kan fungere og have det godt. Men mon ikke det er sådan for de fleste af os.

Jeg tyede oftest til maden, når jeg var depri, vred, glad eller bare kedede mig. Og lagde al ansvar fra mig og gav verden skylden for min “ulykke”. Og da jeg bestemt ikke brød mig om at være fysisk aktiv på nogen som helst måde, førte det jo selvfølgelig til en massiv omgang overvægt. Jeg har oppe på 121 kg som 19 årig, og da jeg ikke er af de højeste mennesker i verden, var det hverken kønt eller sundt.
Sidenhen fik jeg et par wake-up-calls af personer omkring mig, og jeg begyndte at tage mit liv i egne hænder. Finde ud af hvad der var godt for mig og mærke efter hvad min krop sagde til mig. Spise bedre, leve sundere, smide smøgerne… Og jeg fandt den dejligste kæreste, som gav mig endnu mere lyst til at vende tilbage til livet og kæmpe for at holde fast i hende.

I dag bor vi sammen i en lille by på landet. Tæt på begge vores familier, venner og tættere på hestene, som er vores fælles hobby. Så livet er godt, og som om det ikke var nok har jeg over det sidste års tid tabt mig yderligere 30 kilo og er begyndt i motionscenter.
Jeg har en liste af planer som jeg gerne vil have ført ud i livet forår, og sommeren over. Så mon ikke lige det var på sin plads at skrive et par af dem ned her også.

* Jeg vil have lavet en lille køkkenhave (det bliver på terassen da vi ikke har egen have).
* Jeg vil træne mig op til at kunne løbe 5 km, da jeg har tilmeldt mig vestkystløbet i Esbjerg den 10. Juni
* Og så vil jeg veje under 75 kilo på min 29 års fødselsdag til sommer.
Jeg håber i vil finde min blog hvis ikke spændende, så hyggelig. Men det er nok ligeså meget et sted for mig, hvor jeg bare kan plabre løs om mig og mit, hvor folk selv kan beslutte om de gider læse om det !
Smid endelig en kommentar hvis du har lyst.
Sanne

Så skal der ske noget nyt

Så skete det. Jeg blev træt af at skrive på engelsk. Det er for besværligt at skulle oversætte ord, som man i forvejen skal tænke hårdt på, for at formulere ;)

Så ny blog-omlægning bliver det til. Jeg vil skrive mere personligt. Jeg har et par semi nye blog indlæg fra en anden blog jeg vil lægge herind i løbet af dagen, og slette den anden. Er nu engang nemmest at holde styr på EN blog.


Sanne